Books / nonfiction for children

Rumskibe


Description


Med mange billeder fortælles om rumraketter, satelitter og rumfærgen. Hvordan er det at arbejde i rummet? Om varme og kulde og om udforskning af rummet. Hvad vil der ske i fremtiden?

Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Jan. 2001

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 2. Jan. 2001

I et velbearbejdet sprog og en fin luftig stats i en godt læsepædagogisk tilrettelæggelse fortælles her kortfattet om typer af rumskibe, raketter, satellitter, rumteleskopet, arbejdsvilkårene i rummet med varme og kulde, udforskningen af planeterne, fremtidens rumfart m.m. plus lidt historisk perspektivering. Der afsluttes med en anvendelig ordliste og nogle instruktive vedkommende forsøg, som for en gangs skyld kan foretages uden større forberedelser og med enkle remedier, som findes i ethvert hjem. Bogen er i serien Super stærke og indbydende illustreret med flotte farvefotos i pænt, velafbalanceret og overskueligt layout. I teksten er der indfældet blå og gule faktablokke, som rummer uddybende tekniske oplysninger og øjenvidneberetninger. I det hele taget slås ikke større brød op end den yngre målgruppe fagligt kan kapere. Emnet er bestemt ikke uden dækning i forvejen, men denne titel fortjener et par ekstra pæne ord med på vejen pga. sin overskuelighed, pædagogisk tilrettelæggelse og udmærkede danske bearbejdelse. Den vil kunne tilegnes allerede fra 11 år og blive værdsat af alle rumfartsinteresserede i mellemgruppen.


The libraries' assessment

d. 2. Jan. 2001

By

By

Lasse Andersson (skole)

d. 2. Jan. 2001

En reel fagbog der fortæller om rumraketter, satelitter, rumfærger, rumstationer, udforskning af Mars, visioner for fremtiden m.m. Opslagene indeholder en god brødtekst i et klart sprog og nogle gode illustrationer der knytter sig tæt til teksten. Desuden findes faktarammer med enkle tekniske data eller øjenvidneberetninger. Bag i bogen findes en faktaliste, ordliste, stikordsregister og nogle simple forsøg der kan illustrere nogle af bogens delemner. Teksten kan læses fra 5. klasse, og bogen kan indgå som en del af et tema i natur/teknik. Vi har en del bøger om rumfart, og denne titel afviger ikke væsentligt, men emnet er populært, og bogen har nogle nyere informationer med - bl.a. om Den Internationale Rumstation, så ud fra et aktualitetskriterie er den et godt supplement.



Information and editions