Books / nonfiction for children

Rumvæsner


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 9. Sep. 2002

By

By

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 9. Sep. 2002

Denne titel er en af fem i serien Oplev rummet fra Fagligflachs. Bogen er enkel og spændende, læsemæssigt for læsere fra 9-10 år, og den gennemgår rumvæsener i forskellige aspekter og vinkler. Rumvæsener før og nu, rumvæsener som dyr, rumvæsener i film, UFO'er og videnskabens arbejde med at efterspore/afmystificere fænomenet og flere andre tilgange, alt sammen ordnet i små kapitler, et pr. opslag, med en enkel tekst, 2-4 gode billeder og en faktaboks. Filmfortolkninger af rumvæsenerne bliver præsenteret fra 50 år gamle film over E. T. til Star Wars, som nok er den eneste film, læserne af bogen kender. Bogen afsluttes med et par sider med yderligere fakta, et opslag med ordforklaringer, forslag til aktiviteter og en række relevante internet-adresser. Som fagbog når bogen ikke dybt, men som et element i et fagligt læsekursus er den fin, da den givet vil fange læsere, der ellers ikke er de store bogslugere og give dem både informationer og læseoplevelser. Der er opgaver til fagligt kursus på forlagets netadresse.


The libraries' assessment

d. 9. Sep. 2002

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 9. Sep. 2002

Denne serie er læseteknisk bearbejdet til et fagligt læsekursusus i f.eks. faget dansk, der findes fagligt materiale hertil på forlagets hjemmeside. Det er en bladre- og oplevelsesbog, der ved hjælp af mange illustrationer fra Science Fiction film og diverse farvefotos og farveillustrationer i 15 opslag beskriver og gisner om hvordan rumvæsner kunne se ud, hvad de er og hvad de evt. vil. Teksten er præget af de mange gisninger, vendinger som "nogle påstår" og "måske" optræder jævnligt. Teksten er ikke speciel let og kan læses af børn fra 11 år, men er blandt det letteste om emnet. I forvejen findes Liv i verdensrummet : er der liv på andre planeter? af David Jefferis fra 2001, som er lidt sværere. Teksten er trykt i forholdsvis stor sats med ca. 3 illustrationer pr. opslag. Der bruges bokse med tal og uddybende forklaringer, som man klogelig ikke har kaldt "faktabokse". Forside med stort "alien" ansigt, anslår bogens underholdningsværdi fint. Bagsidens tekst fokuserer såvel på serie som indhold af denne bog og er rimelig dækkende for indhold.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 1/2 (2003)

By

By

Gunnar L. Clausen

Årg. 120, nr. 1/2 (2003)



Information and editions