Ruth-Viola har en lillebror. Han er kun til besvær, synes hun. En dag skal Ruth-Viola lave loppemarked sammen med sine forældre. Det bliver sjovt. Da hun på et tidspunkt passer boden alene, får hun en idé: Hun kan sælge lillebror! Fra 8 år.
Ny serie om Ruth-Viola i "Blå læseklub" fra Alinea. I dette bind følger vi Ruth-Viola og lærer hendes familie at kende. En lillebror og en far og mor. Vi læser om, hvor irriterende en lille lillebror kan være. Ruth-Viola har sin egen hemmelige ven, Olé, som snakker meget med hende, men som nogle gange får hende til at gøre noget, som ikke altid er helt i orden. Hvert opslag er illustreret med store farvede tegninger af Lars Samsøe. Teksten er skrevet i helsætninger og få ledsætninger. Der er ikke linjeskift efter hver sætning, som der er i bøger til den allerførste læsning. Der kan findes opgaver til bogen på www.laeseklub.alinea.dk.
Fin fortælling om pigen Ruth-Viola. Rigtig mange vil kunne identificere sig med hovedpersonen. Små søskende kan være irriterende. Med et glimt i øjet når hun frem til, at det trods alt er godt nok, især hvis der ikke kommer flere. Der er fint samspil mellem tekst og illustrationer.
Læs den lidt lettere Leo ønsker sig en onkelBare bæ og ballade (Læsehaj-serien) eller Bare bæ og balladeLæs den lidt lettere Leo ønsker sig en onkel (Læsehaj-serien) eller .