S.O.S. ruller sig ud

S.O.S.'ernes selvpålagte opgave i seriens 9. bind er at finde en pige, der er løbet bort fra sin kostskole, mistænkt for tyveri. Handlingen slæber sig af sted, inden "mysteriet" i slutningen af bogen opklares af anføreren Peter. Den "opmærksomme" læser har gættet sagens rette sammenhæng ca. halvt inde i bogen. Peter herser stadig med den øvrige flok og det farlige er stadig kun forbeholdt drenge. En lille pige, Sussie, som klubmedlemmerne behandler med den største foragt, er faktisk bogens eneste formildende element. Når hun gang på gang driller de dydsirede S.O.S.'ere, kan man mærke, det trækker lidt i den ene mundvig. Humor for slet ikke at tale om spænding er der ellers ikke meget af i disse Blyton-produkter.

Read the full assessment

S.O.S.-klubbens unge detektiver skal denne gang opspore en ung pige, Elisabeth, som bliver beskyldt for tyveri. En forklædt stalddreng på en rideskole viser sig efter en række komplikationer at være pigen. Hun er selvfølgelig uskyldig, en lusket veninde er tyven. Bogen slutter med, at Elisabeth tårevædet men lykkelig falder en broder, en husholderske og sin farmor om halsen. Forfatteren har ikke været heldig med denne serie. Ingredienserne er vulgære - grov sentimentalitet, en tydeligt konstrueret dialog og ligegyldig personskildring. Spænding søges tilvejebragt ved ultrakorte kapitler og hurtige "sceneskift", men det bidrager kun yderligere til at fremhæve seriens dårlige kvalitet.

Read the full assessment