Det er Anna Ladegaards roman nr. 15 i løbet af 25 år. Helt fortjent nyder hendes forfatterskab stor popularitet på folkebibliotekerne, og de mange læsere bliver bestemt heller ikke snydt medden nye roman. Som så ofte før er det forholdet mellem generationerne A.L. sætter under lup, idet bogen handler om 3 generationer under samme tag: den stærke og noget dominerende farmor Agnete, denmidaldrende søn Robert, lidt veg og konfliktsky, samt endelig barnebarnet, den unge Monika. De bor sammen, men har derudover skiftende arbejds- og rejsefællesskaber. Tiden er 1989-90 og opbruddet iØsteuropa danner en international og aktuel baggrund. Men samtidig er der tråde bagud til begivenheder fra 2. verdenskrig, tilsammen udgør de indbyrdes relationer en bredt anlagt fortælling omeuropæiske forhold gennem de sidste 50 år. Da Robert er rejsebogsforfatter og derfor bl.a. skal til Rumænen, og da farmor skal på kurophold flere gange i Tjekkoslovakiet, er der rig lejlighed tilat beskæftige sig medde østeuropæiske omvæltninger. Også kærligheden giver personerne problemer, men til sidst falder alle brikker på plads og de elskende får hinanden - det er næsten for godt tilat være sandt.