Books / nonfiction for children / billedbøger

Sådan begyndte det : fra det første liv til nutidens menneske


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Mar. 2004

By

By

Lasse Andersson (skole)

d. 9. Mar. 2004

En morsom og lærerig fagbog. I 11 afsnit fortæller bogen om livets opståen og udvikling på Jorden. Afsnittene er på to til otte sider og har overskrifter som: Fra celle til orm, Fra fisk til padde, Fra krybdyr til pattedyr, I dinosaurernes skygge. Opslagene er domineret af morsomme farveillustrationer i en enkel streg. Bogen giver et godt indblik i livets lange vej frem til nutidens menneske. Det er klart at det er et stærkt forsimplet billede af evolutionen, men i meget store træk følges den gængse teori om livets udvikling. På indersiden af bindet findes et overskueligt "udviklingstræ" med tidsangivelse. Den forholdsvis korte tekst er sat i en behagelig typografi og kan læses fra 3. klasse (ca 9 år). Men bogen vil også være velegnet til tæt højtlæsning for mindre børn. Vi har mange bøger om evolutionen, men ikke nogle der så kompetent og humoristisk retter sig mod de yngste læsere. Bogen kan benyttes til et tema om livet på Jorden, men den vil uden tvivl også appellere til fritidslån for interesserede børn.