Books / nonfiction for children

Sådan bygger du en planet : tænk, hvis Jorden var et samlesæt


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Jan. 2013

By

By

Poul Wibbert Esberg

d. 29. Jan. 2013

Bogen henvender sig primært til unge på 13-15 år med interesse for astronomi. Den kan anvendes til emne- og projektopgaver, da den går mere i dybden end de fleste bøger om emnet for målgruppen.

Der er tale om en seriøs og faktafyldt bog om Universets evolution fra Big Bang og til Big Crunch, men samtidig en bog, som beskriver Jordens udvikling fra protoplanetarisk skive til i dag og med en slutopfordring til at passe på vor klode. Bogen er grundig, og den benytter sig af mange sammenligninger for at gøre de store tal, afstande og tidsrum forståelige. Gennem alle kapitler er der et ur, som tæller tiden fra singulariteten samt et kort resume af kapitlet. Alle illustrationer er tegnede og er sammen med det humoristiske sprog med til at få det lidt indviklede stof gjort forståeligt.

Bogen adskiller sig fra andre astronomibøger ved at være holdt i et friskfyragtigt sprog for at holde konceptet med "at bygge en planet". Det giver kapiteltitler som "Tilsæt en skefuld atmosfære", men det betyder ikke, at det går ud over det faglige. Der er ikke fotos, hvilket ellers er blevet kutyme, efter at vi har fået de store rumteleskoper.

Det er en glimrende og interessant astronomibog for målgruppen. Om man kan lide den friske tone er en smagssag.