Sådan får man et barn

Det er et stykke dansk kultur- og børnelitteraturhistorie, Borgen her genudgiver. Sådan får man et barn udkom første gang i 1971, og i 1972 modtog Per Holm Knudsen Børnebogsprisen for bogen. Den satte røre i den hjemlige andedam, både fordi den som den første billedbog direkte og uden omsvøb afklædte forplantningen og dens mysterier og tillige brugte et ordvalg, som for mange var grænseoverskridende. Til gengæld var den utrolig enkel, både i ill. og forklaringer, og som - stort set - eneste bog om emnet i mange år, har succesen også været velfortjent hjemme. Set i dagens lys er forklaringerne og metoden stadig hjemme. Set i dagens lys er forklaringerne og metoden stadig den samme (bortset fra at det altid har generet mig, at fødselshjælperen er en (passiv) læge). Men ill. virker som en klar reminiscens fra tiden omkring 68-generationen, den der nu er sat på museum. Far med stribet t-shirt, halvlangt hår og skæg, mor med rottehaler, og den grønne bil udsmykket medhjerter.UdfraNyt dansk Litteraturselskabs lister har det fremgået, at mange har ønsket den genoptrykt. For mig at se, burde bogen have været forblevet på den flotte historiske plads, i stedet for at blive relanceret på dagens marked. Udvalget i dag er både glimrende og meget mere tidssvarende. For dem, der har en anden mening, er her et 'wish come true'.

Read the full assessment

Hurra, hurra - her er den seksualoplysende bog for de mindste, som vi så længe har savnet. I Per Holm Knudsens sædvanlige klare streg fortælles historien om et barns tilblivelse uden den sædvanlige udenomssnak om mor-prikker og far-prikker. Historien drejer sig ganske vist om barnet, men der fortælles også, at faren og moren kan lide hinanden, at farens tissemand stritter, at de har samleje fordi de synes det er dejligt, og at de kan få et barn på den måde, hvis de vil - ting, man i bøger som Hvordan, mor? undgår at tale om. En anden ting, der adskiller denne bog fra de fleste om emnet (Bomme undtaget) er, at faren er med hele tiden. Hans rolle er ganske klar, og han er ikke kun et appendiks til mor og barn. På sidste side holder han sågar barnet. Mens Bomme er en poetisk bog om en bestemt familie, er denne praktisk og nøgtern oplysning. Som forfatteren siger i sit efterord på bagsiden, så kan man jo benytte de gloser, man selv vil. Denne bog må ikke mangleibørneafdelingernebørnehaver og børnehaveklasser, og den er også meget anvendelig i folkeskolens første klasser.

Read the full assessment

P.H.K. er i forvejen kendt for en række billedbøger til især børnehavebørn (eller børn i den alder!) i enkle, klare farver. Denne bog er en bog om sex og graviditet. Vi følger et par (nøgne det meste af bogen), meget charmerende fremstillede (der er ligefrem noget arkaisk over dem og nogle af scenerne). Vi ser dem elske (bolle eller samlege, som bogen kalder det), befrugtning, fosterudvikling, hospitalsindlæggelse, fødsel og amning (og faren er hele tiden med). Sproget er allerede antydet: moderat folkeligt: tissemand og kusse. Holdning overfor sex: afslappet og naturlig: de elsker ikke fordi, de vil ha et barn, men fordi det er dejligt. Hvis man vil, kan man få et barn på den måde. De hedder dog far og mor hele bogen igennem! De oplysninger, bogen giver, vil utvivlsomt være tilstrækkelige før den skolepligtige alder. Men mangelen på stof vil nok osse gøre, at vi må tænke os den anvendt i folkeskolens mindste klasser, hvor der så kan snakkes videre over billederne. Altsåanskaffelse til alle børne- og skolebiblioteker.

Read the full assessment