Books / nonfiction for children / billedbøger

Sådan lever pindsvinet


Description


Billedbog. Vi følger et pindsvin gennem et helt år. Om hvordan det leder efter mad og søger efter en hun. Om pindsvineungernes første tid og om, hvordan pindsvinet forbereder sig til den lange vintersøvn. Mange farvefotos.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Feb. 2003

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 27. Feb. 2003

To lette og overskuelige fagbøger oversat fra svensk der fortæller om smådyr, som kendes i den danske fauna. Bøgerne fortæller om dyrenes liv fra forår til vinter. Dyrene forbliver dyr, men der fortælles som en sammenhængende historie, sagligt med lettere poetiske elementer tilsat i tekst og billeder. Tekst og billeder - farvefotos - spiller nøje sammen. Bøgernes farvefotos er gode, skarpe og velbeskårne i vekslende størrelser. Sprogligt er teksten ikke svær og heller ikke faktatung. Bøgerne kan læses af børn fra 10 år og kan fint læses for børn fra 6 år. Satsen er ret stor og tydelig. Forsider med store enkle og tydelige farvefotos af henholdsvis pindsvineunge og frø og præcise bagsidetekster dækker fint indholdet i disse to charmerende og velfungerende fagbøger. Vi har andre bøger om frøer og pindsvin - især lidt ældre fagbilledbøger, men disse kan meget fint supplere de titler vi har.


The libraries' assessment

d. 27. Feb. 2003

By

By

Lars Damm Jensen (skole)

d. 27. Feb. 2003

En ny fagbilledbogserie i A-5 format om store og mindre dyr i den danske natur lægger ud med to bøger om henholdsvis den butsnudede frø og pindsvinet. Bøgerne følger de to dyr året rundt, fra de vågner af deres vinterdvale først på foråret, og til vinteren kommer igen. Læseren følger frøen gennem parring, æglægning, klækning af æggene og haletudsens spændende udvikling og forvandling til den hopper på land som fuldt udviklet frø og går i hi for vinteren. Årets gang for pindsvinet starter også om foråret med parring og fødsel af ungerne, som opfostres sommeren igennem, inden de igen går i dvale. Begge bøger er fagligt tilpasset målgruppen og lægger vægt på at vise dyrenes liv, som det kan iagttages i naturen af alle interesserede. De er fyldt med instruktive fotos på alle opslag med forklarende og uddybende tekst. Teksten er i åben sats med læsevenlige typer og kan læses af elever fra 3.-4. klasse. Et par bøger, der kan anvendes med udbytte fra slutningen af indskolingen og på mellemtrinnet i natur/teknik som faglig læsning og inspiration til selv at gå ud og finde dyrene i naturen.



Information and editions