Hirbel på 10 år er hjerneskadet. Hans mor vil ikke have'ham, og han har aldrig set sin far. Derfor kommer han på optagelseshjem. Hirbel lider altid af hovedpine, undertiden så slemt, at han næsten ikke kan holde det ud. Hjerneskaden bevirker endvidere, at han ikke kan lære at læse eller skrive, men han kan finde på alle mulige numre, så han er ikke altid velset. Hirbel er dum, siger man, han kan ikke lære noget. Men det passer ikke. Han lærer at leve på et børnehjem, og det er ikke let, at huske udenad de billedprøver, som læger og psykologer tester ham med, at vige udenom folk, der ikke kan lide ham, at have ondt i hovedet og alligevel lege. Hirbel har eksisteret, og han eksisterer endnu overalt. Beskrivelsen af ham er sand og næsten gribende, fortalt i et nøgternt, usentimentalt sprog. Bogen bør få mange læsere, ikke mindst voksne, der har med børn at gøre. Piger og drenge fra 13 år.
