Nils Hartmann har en lang række børne-, ungdoms- og fagbøger bag sig. I lighed med flere af hans øvrige bøger rummer hans første roman for voksne inspiration fra hans liv. En 55-årig ingeniør vender tilbage til Præstø efter tre år som medarbejder på et projekt i Bhutan efter et frivilligt eksil som følge af en skilsmisse. I flyet på vejen hjem erfarer han via en avisforside, at hans mor har myrdet hans nuværende kæreste, hvorefter moderen har begået selvmord. Hjemkommet til sin (og forfatterens) fødeby Præstø bliver han påny forelsket i en lidt yngre kvinde. Romanen beskriver hans forelskelse og fortæller om hans ungdomsvenner og deres skæbner. Romanen går tæt på Præstø, og forfatterens samfundsengagement slår igennem ved hovedpersonens funderinger over den politiske udvikling, herunder ikke mindst hjælp til den tredje verden. Disse ideologiske kommentarer sker ofte gennem hovedpersonens samtaler med en særling. Nils Hartmanns bog kan læses som en kærlighedsroman, som en samtidsskildring og som en udviklingsroman, hvor læseren selv skal tage stilling til handlingsstrengene. Den er let læst, sympatisk og vedkommende, men føles indimellem noget langtrukken og mangler sin velskrevenhed til trods lidt litterær udfordring.