Fyns politi får nok at se til, da først en, så to teenagepiger forsvinder sporløst. Særligt nederdrægtigt kommer dertil fundet af et skamferet lig, der har fået skåret lommer i huden. Krimi for læsere, der ikke skræmmes af særdeles drabelige detaljer.
Gensyn med de to politifolk Liam Stark og Dea Torp, som her befinder sig på et henholdsvis lav- og højdepunkt i deres liv. Fundet af den skamferede mand med de modbydelige, rituelle udskæringer rykker dem ud af deres politirutiner omkring en forsvunden teenagepige. Blikket rettes ad sindrige omveje mod aktivistisk politisk kunst, dyreaktivisme og internetmobning - en retning, der forstærkes, da politidirektørens datter også forsvinder sporløst. Forfatterne har tidligere samarbejdet om Opløst.
Forfatterparret leverer for anden gang en spændende for ikke at sige hæsblæsende krimi med mange forgreninger - både grusomme og til tider lidt urealistiske. Til gengæld er lokationerne fynske og realistiske; det samme gælder personrelationerne mellem kolleger og forældre og unge. I forfatterparrets dygtige samarbejde mærker man ikke to forfatterstemmer. Krimiindholdet er mere makabert, end man kender det fra Sara Blædel solo.
Tempo og voldsom spænding kan man også finde hos danske krimiforfattere som Jussi Adler Olsen med fx Flaskepost fra PSvinehundeSkrig under vand, Lotte og Søren Hammer med Svinehunde samt Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg med Skrig under vandTempo og voldsom spænding kan man også finde hos danske krimiforfattere som Jussi Adler Olsen med fx Flaskepost fra P, Lotte og Søren Hammer med samt Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg med Skrig under vandTempo og voldsom spænding kan man også finde hos danske krimiforfattere som Jussi Adler Olsen med fx Flaskepost fra P, Lotte og Søren Hammer med Svinehunde samt Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg med .