Såret

En stærk og svært afrystelig bog, der dog med sine skiftende fortællere og specielle skrivestil kræver en mere trænet læser.

Den franske forfatter Laurent Mauvignier er et spændende, nyt bekendtskab, som vi forhåbentlig kommer til at høre mere til. Af omslagsflappen på bogen fremgår, at forfatteren, der er født i 1967 og bor i Toulouse, egentlig er uddannet billedhugger, men nu med seks - og flere af dem prisbelønnede - romaner bag sig lever af at skrive. Romanens hovedfortæller er den godt 60-årige Rabut, der uønsket får hvirvlet sine erindringer om sin deltagelse i Algierkrigen op. Han har dog fået de fleste tanker om de rædselsfulde gerninger, han var vidne til, begravet dybt nede i hukommelsen, og det er som om, at krigsårene i Algeriet ligger i et dybt, sort hul. Men de fortiede minder ligger og ulmer, og de kan eksplodere, som de gør for hans fætter, Bernard, der ved en familiefest overfuser en af byens borgere, der har arabisk baggrund og truer dennes familie på det groveste. Bernard er også krigsveteran fra Algeriet, og Rabut kender som den eneste de frygtelige begivenheder, krigsdeltagelsen udsatte dem for.

På dansk har vi kun få bøger med Algierkrigen som baggrund, senest Assia Djebars Kærligheden, krigen fra 2008.

Laurents bog er meget gribende i sin skildring af de unge soldater, der får sindet forkrampet i Algierkrigens rædsler, og man falder snart ind i den særlige fortællestil, der bygger historien op fra forskellige sider.

Read the full assessment