Books / fiction for children / roman

Sabotage


Description


Børnene Einer, Betty og Kaj samler kul op langs jernbanen, så de kan få lidt varme i krigens kolde vinter. Pludselig bliver de opdaget af vagterne, og ikke alle når at stikke af. Kaj bliver taget.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. July 2017

By

By

Jesper Holtoug

d. 20. July 2017

Her kommer 5. og 6. bog i den spændende serie "Tre i krig" om tre børns oplevelser under 2. verdenskrig. Især for jer mellem 8 og 11 år, som allerede har læst de første fire bøger.

De tre børn Ejner, Kaj og Betty får rodet sig ind i farlige begivenheder i disse to bøger. I "Sabotage" starter det hele lidt uskyldigt med, at børnene samler kul ind langs jernbanen, så de kan holde varmen derhjemme, men situationen bliver meget alvorlig, da Kaj bliver fanget af vagterne. I "Fangehullet" bliver børnene ved et uheldigt tilfælde nødt til at forsøge at redde Ejners far ud af nazisternes fangenskab, inden han bliver sendt i tysk koncentrationslejr. Sproget er enkelt med en sværhedsgrad mellem lix 13 og 15.

To spændende, enkle og velskrevne historier om 2. verdenskrig med unge børn i hovedrollerne. Udmærkede tegninger letter forståelsen undervejs og sætter stemningen. Illustrationerne på forsiderne er super effektfulde og giver mindelser om drengebøger i gamle dage. Bøgerne i serien fungerer bedst, hvis de læses i rækkefølge.

Der findes masser af spændende bøger om 2. verdenskrig, men stort set ikke andre, som kan læses allerede fra 8-års-alderen.