"Et mildt sagt ambitiøst projekt ... en slags kantate, hvor komponisten med engelsksprogede tekster genfortæller en række bibelske historier. Musikken, der bevæger sig mellem jazz og europæisk kompositionsmusik, bliver formidlet af otte musikere, hvoraf de fem er kvinder, heriblandt sangerinden Nina Baum, fløjtenisten Mariane Bitran og pianisten Makiko Hirabayashi. Til de markante titler hører »Jesus Was Born in a Refugee Camp«, »I'm Confessing, I'm a Sinner« og »The Gates of Jericho«. Alt i alt imponerende flot, men også meget kompakt, musik".