Books / nonfiction

Særligt sensitive børn : hvordan vi hjælper vores børn med at trives, når verden overvælder dem


Description


Om særligt sensitive børn og de udfordringer, det indebærer at opdrage et særligt sensitivt barn, så det får mest mulig succes og positive oplevelser.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Nov. 2010

By

By

Mette Fersum

d. 8. Nov. 2010

Denne bog henvender sig til forældre, der har sensitive børn, eller til dem, der ønsker at læse om forskning omkring disse børn.

Bogens amerikanske forfatter er forsker og ph.d. indenfor området særligt sensitive børn. Bogen tager udgangspunkt i hendes forskning, hvor hun beskriver forskellige livstemaer, der ofte opstår, når man er særligt sensitiv. Første halvdel baserer sig mest på begrebet sensitivitet, herunder generte og besværlige børn. Hun beskriver også forældrenes roller, som i høj grad er påvirket af deres eget temperament m.m. Anden halvdel handler mere om, hvad man kan gøre, når overstimulering opstår, og hvordan man kan arbejde med de særligt sensitive børn, så de får mest mulig succes og positive oplevelser. Sidste kapitel handler om sensitive børn i puberteten og som unge voksne. Sidst i bogen kommer forfatteren med 20 gode råd til lærere, der arbejder med målgruppen.

Krystalbørnene : en guide til den nyeste generation af psykiske og sensitive børn, 2009. Den er dog rettet meget mere mod det alternative og spirituelle, hvor denne er mere praktisk at gå til, hvis man har sensitive børn.

Når man først er kommet et stykke ind i bogen og begynder at forstå emnet, er den faktisk meget god. Den har en praktisk indgangsvinkel, som er på de sensitive børns præmisser. Den giver både en god baggrundsviden og en god del overvejelser til, hvordan og hvad man kan gøre for de børn, som hele tiden føler sig overstimuleret, så de også får en god tilværelse.