Persson er kriminolog ved Stockholms Universitet, og skrev sidste år den samfundssatiriske Grisfesten. Satire er der intet af i Sagen Kataryna, der er en dokumentarisk roman om tosammenhængende kriminalsager fra Stockholm, efteråret 1978: mordet på luderen, Kataryna Rosenbaum, og anholdelsen og undersøgelsen mod »bordelkongen«, Fahlén. Det er et meget stort stof: uddrag afforhørsprotokoller, rekonstruktioner, interviews med politifolk, tekniske prøver og analyser m.v., der er sammenstillet, forkortet og udnyttet, og sagerne belyses fra politiets, fra ofrets og frafortællerens side. Bogen er letlæst, helt konkret, jordnær, og selv beskrivelserne af det møjsommelige rutineefterforskningsarbejde er livligt og spændende beskrevet: Gennem læsningen dukkermiljøerne og personerne op, og der gives et rigt facetteret og sympatisk portræt af ofret, Kataryna. En solidarisk politiroman, uden udvendige spændingseffekter, men med litterær kvalitet ogoverbevisende psykologisk kraft. Mellemstorskrift.