Books / nonfiction / biografier

Saint-John Perse : digter og diplomat


Description


Om den franske digter Saint-John Perse alias diplomaten Alexis Léger (1887-1975).

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 31. May 2010

By

By

Marianne Majgaard Jensen

d. 31. May 2010

Digteren Saint-John Perse (1887-1975) alias diplomaten Alexis Léger er enestående som digter og fascinerende som personlighed. Hans poesi er svært tilgængelig, og flere af artiklerne i denne bog kræver gode forkundskaber inden for litteratur og historie, så derfor er den fortrinsvis for studerende og undervisere på litteraturfag.

Denne bog består af artikler om Perse/Léger som diplomat og topembedsmand i det franske udenrigsministerium frem til 1940, hvor han gik i eksil i USA. To af forfatterne er historikere, de øvrige er litterater med hver sin vinkel på Perses digtning. Det er en udmærket introduktion til et interessant forfatterskab og dets spændende ophav. Som digter er Perse svær at sætte i bås, hans værk bliver sædvanligvis set som modernistisk prosalyrik. Her er Adam Ægidius' artikel fremragende til at sætte begreber på uden at reducere til "kassetænkning", fordi han udfolder genrebegrebet og samtidig peger på, at Perse også dyrker en række klassiske idealer i sin digtning. Bogen indeholder desuden Perses posthume "Sang for et jævndøgn" (for første gang på dansk) og en ny oversættelse af "Poesi", den tale, Perse holdt, da han fik Nobelprisen i litteratur 1960. Med oversigt over forfatterens værker på dansk, bibliografi og biografisk årstalsliste.

Der er en del af og om Perse på dansk, men dette er den første monografi.

Første bog på dansk om digteren Saint-John Perse. Artikler på højt niveau om spændende men svært tilgængeligt forfatterskab og dets ophavsmand.


Standart

Årg. 24, nr. 3 (2010)

By

By

Mads Anders Baggesgaard

Årg. 24, nr. 3 (2010)



Information and editions