Superhelteaction for alle pengene. Superman, Batman, Wonder Woman og en masse andre helte må arbejde sammen for at bekæmpe ondskab fra det ydre rum. For store børn, unge og voksne.
Mange kender nok Marvels store superheltehold The Avengers fra især biograflærredet. Men faktisk havde Marvels konkurrenter fra forlaget DC allerede samlet deres største helte på et superheltehold længe før, at Marvel lod Iron Man møde Captain America. I Justice League kæmper Superman, Batman, Wonder Woman, Flash, Cyborg og Aquaman side om side som jordens mægtigste helte. I dette første bind på dansk får vi en moderne genfortælling af, hvordan heltene mødte hinanden for at bekæmpe den onde rumgud Darkseid.
Historien er måske lige lovlig enkel, men til gengæld er der kulørt, svulstig action for alle pengene, og man stryger nærmest igennem siderne i bogen. Farverne er klare, og tegningerne er konstant i bevægelse.
Samme danske forlag har netop udsendt den noget mørkere og voksne Batman. Bog 1, der foregår i samme univers, men bogen kan snildt sammenlignes med Avengers-historien Udbrud af Brian Michael BendisBatman. Bog 1 : Uglernes domstolUdbrudSamme danske forlag har netop udsendt den noget mørkere og voksne Batman. Bog 1, der foregår i samme univers, men bogen kan snildt sammenlignes med Avengers-historien af Brian Michael Bendis.