Muniam Alfaker er iraner, men flygtede til Danmark i 1984, hvor han slog sig ned i Esbjerg. Han har siden da udgivet 4 bøger i dansk oversættelse. Denne femte, hvor digtene på opslagets højre side står på arabisk, på venstresiden på dansk, består af knap halvtreds små ofte aforistiske digte, der som al god poesi i almindelighed handler om liv, død, kærlighed og angst. Digtene har ikke nogen titel, men digtene er opdelt i tematiske afsnit og kan læses en suite. En god lille digtsamling, hvor man i biblioteker med god søgning på arabiske bøger kan overveje at dublere den, så der er mulighed for en placering også blandt indvandrerbøgerne.