Samtaler med Kafka : optegnelser og erindringer

Der er virkelig gode grunde til at udgive disse samtaler påny. Den danske udgave fra 1965 var ufuldstændig og oversættelsen blev stærkt kritiseret. Her foreligger nu den fuldstændige udgave ien kompetent oversættelse med kommentarer ved Sten Rasmussen. Janouch, komponist og forfatter, sad i 1946-47 varetægtsfængslet i det berygtede Pankrac-fængsel i Prag på falske anklager. Her fik hanideen til at redigere de optegnelser han som ung student havde ført med Kafka 1920-23, en meget nærliggende tanke, når man betænker at det er den digter, der har skildret magtens og angstensindviklede strukturer med størst præcision. Man sidder med et tydeligt og gribende billede af Kafkas mærkelige dobbelthed, på den ene side det frygtsomme og hæmmede, på den anden af hanskarismatiske tiltrækningskraft, hans generøsitet og mangel på fordomme, altid optaget af at trænge ind til tingenes inderste væsen. Der er ingen ligegyldigheder, han talte altid i slebne sentenser.Næsten alt ved den mand varoverdimensioneret.

Read the full assessment

Gustav Janouch, en czekisk forfatter, fik under et uberettiget fængselsophold i det berygtede Pankrac-fængsel ideen til at udgive sine dagbogsoptegnelser om Kafka. Det var i 1947, optegnelserne var fra digterens sidste år 1920-23, men det var som om opholdet i fængslet havde gjort Kafka og hans digtning nærværende på en ny måde. Det er et meget personligt portræt, han tegner af denne mærkelige mand, hos hvem lidelsen på en så enestående måde havde udkrystalliseret sig som ånd. Det er noget af en bedrift, at Janouch har formået at anskueliggøre denne dobbelthed i hans karakter: på den ene side et frygtsomt, selvudslettende og hæmmet sind, på den anden og væsentlige side en fuldstændig frigjorthed og mangel på fordomme i alle åndelige spørgsmål, en lidenskabelig og hensynsløs trang til at aftvinge alle mennesker, ting og hændelser deres inderste væsen. Som han selv siger: »Gud, livet, sandheden - det er kun forskellige navne på samme sag.« Det er en digter af de meget store, derundertiden får en til at tro, at det er livet, som efterligner kunsten.

Read the full assessment