Books / fiction / roman

Samtalerummet


Description


Retspsykiateren Paul Lucas skal have rigmandssønnen Craig Cavanaugh i observation. Lucas bliver snart den lille i den unge psykopats psykologiske spil. Lucas må slås for at bevare herredømmet over sit liv, slås for sit ægteskab og sin mentale sundhed.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2008

By

By

Beth Høst

d. 26. Nov. 2008

Her er en god nyhed til læsere af psykologiske thrillere.

Forfatteren er psykiater med speciale i interview-teknikker. Han har udgivet flere romaner, heraf 2 med retspsykiateren Paul Lucas i hovedrollen, dette er nr. 1, og hans første oversættelse til dansk. Lucas lever i et skrøbeligt ægteskab med socialrådgiveren Abby, de har netop mistet deres 2-årige søn ved en trafikulykke, og sorgen slider på dem. Lucas skal have rigmandssønnen Craig Cavanaugh under observation, den unge mand frikendes for en anklage om at have forfulgt en pige og fortsætter hos Lucas i terapi. Unge Cavanaugh er åbenbart en af denne verdens kønne, begavede og rige psykopater, langsomt er det Lucas' liv, som han invaderer, og psykiaterens mentale sundhed, der rystes i sin grundvold. Hvem er klient og hvem er intervieweren her? Samtidig involveres Paul Lucas i en mordsag, Abbys utroskab åbenbares, og alt falder fra hinanden. Anscombe er ualmindeligt velskrivende, her er ingen blodsudgydelser, men derfor kan læseren sagtens finde sig selv stramme grebet om bogen og blive suget ind i det psykologiske spils univers.

Harlan Coben og Jonathan Kellerman bliver trukket frem i anmeldelser, som navne Anscombe snart er i liga med.

Her er psykologisk gys og et fremragende og letflydende fortællesprog, hvor vi nok også kan rette en tak til fordanskningen.