Et tidligere sanatorium, omdannet til luksushotel i de schweiziske alper, danner rammen om en forlovelsesfest, som kriminalkommissær Elin Warner er inviteret med til. Snart vælter sneen ned og afskærer hotellet totalt fra omverdenen. Og så forsvinder bruden. Iskold nervepirrende stemning for spændingslæsere.
Elin Warner er på tvungen orlov, men drager alligevel modvilligt med sin kæreste til broren Isaacs forlovelsesfest i luksusomgivelser. Hun bryder sig ikke om sne, og dertil har ydre omstændigheder sat pres på alt det uafklarede, der skete ved deres brors druknedød for mange år siden. Elin vil konfrontere Isaac under festen, men en livsfarlig snestorm bygger op, passene lukker og både gæster og personale er fanget. Den kommende brud forsvinder, og et gådefuldt mareridt starter. Elin bliver inddraget som politimyndighed på stedet, og retter fokus på hotellets fortid som sanatorium. Det er den britiske forfatters debutroman.
Man holdes i et jerngreb fra først til sidst af dette velskrevne, dramafyldte mysterium, der spindes over det klassiske lukkede-rum-tema. Ingen kan komme ud, ingen kan komme ind, og panikken stiger i takt med drabene. Snestormen og de ydre omstændigheder bygger parallelt op til konfrontation mellem Elin og hendes bror og deres indre dæmoner - og om afsløring af sanatoriets uhyggelige fortid.
Snemængder og frost spiller også en dramatisk hovedrolle i Iskold dødNatstormUnder sneen, Natstorm og Under sneenSnemængder og frost spiller også en dramatisk hovedrolle i Iskold død, og Under sneenSnemængder og frost spiller også en dramatisk hovedrolle i Iskold død, Natstorm og .