Historisk roman om grækernes ti år lange krig mod Troja for at røve den skønne Helene tilbage. Den historie har en evig fascinationskraft. Sammen med McCulloughs kendte navn og flydende pen vil det sikre, at bogen bliver lånt og læst. Forfatteren har skrevet sin roman ud fra grundig læsning af Homer og andre græske eller romerske forfattere, som hun har forholdt sig til med en god blanding af digterisk frihed og respekt for kilderne. Hvert kapitel fortælles af en af de kendte helte: Achilleus, Odysseus, Æneas og Hektor blandt andre. Det er dog svært at skelne den ene stemme fra den anden, især i de langstrakte beskrivelser af kampene foran Trojas mure. Mest opmuntrende er de kapitler, som Helene lægger stemme til. Hun står levende som så led en mokke, at man kommer til at holde af hende og ønsker, at hun havde fået lov til at fortælle mere af historien. Denne roman vil være et godt stykke fra den reserveringskø, vi husker fra Tornfuglene (1978), men den er langt mere læsbar end forfatterens seneste, digre flerbindsværk Den romerske familie (1993-).