Books / fiction for children / roman

Sarin og Stjernetårnet


Description


Pigen Sarin er taget tilbage til Kejserens By. Her holder den onde kejser hendes mor fanget. Sarin vil befri sin mor. En stort set umulig opgave. Men Sarin har en plan. Fantasy for læsere fra 8 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. July 2023

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 14. July 2023

Pigen Sarin er taget tilbage til Kejserens By. Her holder den onde kejser hendes mor fanget. Sarin vil befri sin mor. En stort set umulig opgave. Men Sarin har en plan. Fantasy for læsere fra 8 år.

De tre sidste bøger i "Sarin-serien" kommer her i en ny-illustreret version. Sarin leder efter sine biologiske forældre, som den onde kejser har taget til fange. Overalt er der fjender, drabelige orker og magiske væsner. Men heldigvis har Sarin arvet nogle af sine forældres magiske evner. Peter Snejbjerg har tegnet illustrationerne til genudgivelserne.

Fantasy-serien om Sarin er her næsten 20 år efter sin første udgivelse stadig en god læseoplevelse for børn. Serien fortjener derfor også en opdatering med nye, indbydende illustrationer, som giver lyst til at læse bøgerne. Er du til fantasy, magiske væsner og det godes kamp mod det onde. Så er dette serien for dig. Bøgerne bør læses i rækkefølge.

En anden god fantasy-serie, som næsten lige er blevet genudgivet er Josefine Ottesens "Drageherren". Det kan også anbefales at læse forfatterens serie "Briana", der starter med Orkerne angriber.


The libraries' assessment

d. 9. July 2009

By

By

Karsten Boll

d. 9. July 2009

6. del af en fin læsetræningsserie fra 8 år til fantasy-hungrende begynderlæsere. For- og bagside skal nok klare formidlingen til brugeren. Serien kan/bør med fordel læses sammenhængende.

Sarin og hendes far står ved bogens start overfor den sidste forhindring for at komme ind i byen, hvor hendes mor holdes fanget. Ved hjælp af magi kommer de uset forbi vagterne, men da magien fortager sig, bliver de opdaget, og kun ved løvedrengen Nomes hjælp undslipper de. Sarin begiver sig af sted på egen hånd, bliver fanget og ved et tilfælde kastet i det fangehul, hvor hendes mor sidder. Sarin redder moderen og alt ender lykkeligt. Historien er let læst (lix 09) som de øvrige bind i serien.

Serien er tidligere sammenlignet med Drageherren blot i en lettere udformning.

Oplagt anskaffelse for dem, der har anskaffet tidligere bind. De, der mangler fantasybøger for begynderlæsere, får her en god serie, der kan være med til at opfylde behovet.