Books / fiction / roman

Sasjenka


Description


Den unge overklassepige Sasjenka fra Skt. Petersborg sympatiserer i 1916 med de kræfter, der vil omstyrte samfundet. Hun bliver arresteret, men hendes far får hende ud af fængslet. Dog kan ingen hjælpe Sasjenka og hendes bolsjevikmand, da Stalins udrensninger rammer dem i 1939. Halvtreds år senere forsøger en ung historiker at finde ud af, hvad der egentlig skete med ægteparret og deres to små børn.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2009

By

By

Lone Krøgh

d. 26. Nov. 2009

Farverig og bredt anlagt roman om Ruslands historie op gennem 1900-tallet fortalt gennem en kvindes dramatiske skæbne. Lige noget for læsere af storslåede og melodramatiske historiske romaner, og forsiden udsender præcis de rette signaler.

Den smukke og livlige 16-årige Sasjenka fra Skt. Petersborg sympatiserer med de kræfter, der vil omstyrte samfundet. Hun bliver arresteret af politiet i 1916, men hendes rige og indflydelsesrige far får hende løsladt igen. Anden del af romanen foregår i Moskva i 1939, hvor Sasjenka og hendes mand som højtplacerede og rettroende bolsjevikker lever et komfortabelt liv. Et lidenskabeligt sidespring fra Sasjenkas side fører imidlertid til familiens opløsning, hvor forældrene bliver ført bort til en uvis skæbne, og de to små børn i al hast bliver sendt væk for at undgå det værst tænkelige. Romanens sidste del foregår i 1994, hvor en ung kvindelig historiker gennemgår svært tilgængelige arkiver i et forsøg på at udrede, hvad der egentlig skete med den lille familie. En farverig, underholdende og grum roman, som nok skal finde en del læsere, og man kan sagtens forestille sig en filmatisering. Selv er jeg ikke blevet videre optaget af den; handlingen forekommer forudsigelig, de onde er onde og de gode virkelig gode.

Første roman af Simon Montefiore (f. 1965), som desuden har skrevet fagbøger om bl.a. Stalin og Dunkirk.

Farverig, underholdende og grum historisk roman om en ung russisk kvinde og hendes families skæbne under Stalins udrensninger.


litteratursiden.dk

d. 11. Jan. 2010

By

By

Anny Skov Madsen

d. 11. Jan. 2010

Lyden af Zarens Rusland og Sovjetunionen går klokkeklart igennem i en uforglemmelig roman om en ung kvindes skæbne, hvor lidenskabelige øjeblikke forvandler mange menneskers liv. I Sct. Petersborg lig...