Film / fiction / actionfilm

Savages


Description


Ben og Chon er venner og forskellige som dagen er lang. De har dog det tilfælles, at de begge elsker den underskønne O. De lever af at dyrke og sælge pot, men da de bliver for succesfulde, kidnapper et mexicansk narkokartel O, og en kamp på liv og død begynder.

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 29. Jan. 2013

By

By

Ricki Elsgaard

d. 29. Jan. 2013

Amerikansk gangsterdrama fra 2012. Til de brugere der holder af krimi- og gangsterfilm, med hurtig klipning, dampende sex, rygende revolvere og iskolde skurke.

Chon og Ben er venner, og forskellige som dagen er lang. Den ene buddhistisk anlagt, mens den anden primært taler nævernes sprog. De er begge kærester med den besnærende O, og så lever de af at dyrke og sælge pot. Det bliver for meget for et hårdtslående narkokartel, og da de kidnapper O, er det pludseligt alles kamp mod alle, og som sædvanligt i Oliver Stones film, går det ikke stille af. Filmen bygger på en dansk oversat bestseller roman af den hårdkogte forfatter Don Winslow, og bærer mange af Oliver Stones umiskendelige præg, med mange flotte billeder og nådesløs vold. Stone plejer at servere os gedigen åndelig føde, men her byder han mest på tomme kalorier. De kan dog også være rare nok at underholde sig med en søndag eftermiddag.

Filmen lægger sig et sted midt imellem Scorseses fantastiske gangsterepos Casino, 1995, der med en veloplagt fortællerstemme og lynhurtig klipning, redegjorde for pengestrømmenes veje og vildveje i Las Vegas, og Stones eget mesterværk Natural born killers, 1994 der bl.a. fokuserede på voldens og kærlighedens magt over os.

Udmærket underholdningsfilm, der alene pga. Oliver Stones navn vil tiltrække mange brugere. Hvis materialebudgettet er til det, køber man ingenlunde katten i sækken, men skal der prioriteres mellem de mange gode tilbud, kan den snildt undværes.


Politiken

d. 11. Oct. 2012

By

By

Kim Skotte

d. 11. Oct. 2012


Jyllands-posten

d. 11. Oct. 2012

By

By

Nanna Frank Rasmussen

d. 11. Oct. 2012


Berlingske tidende

d. 11. Oct. 2012

By

By

Louise Kidde Sauntved

d. 11. Oct. 2012


Weekendavisen

d. 12. Oct. 2012

By

By

Bo Green Jensen

d. 12. Oct. 2012


Information

d. 11. Oct. 2012

By

By

Christian Monggaard

d. 11. Oct. 2012