Books / nonfiction for children

Savanne


Description


Opslagsbog om økosystemet savannen. Lær om klima, plantevækst, dyreliv, mennesker og bud på fremtiden gennem tekst, figurer og billeder. Om Llanos, Cerrado, Sahel, Østafrika og Nordlige Australien.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. Aug. 2005

By

By

Else Kristensen

d. 1. Aug. 2005

Tidligere er der i serien Globale økosystemer udkommet Bjerge og højland. Nu er turen så kommet til savannen. Bogen er flot og indbydende, dertil er den faglige fane holdt højt, uden det går ud over tilgængeligheden og overskueligheden for den almindelige, interesserede læser. Først fortælles om jordens største og vigtigste økosystemer støttet af verdenskort med signaturer for disse, og dernæst går man videre med en nøjere præsentation af "Den tropiske savanne" - ligeledes illustreret ved hjælp af kort og fotos. Efter denne indledning følger fem kapitler, der i tekst, figurer og fotos viser det, der er karakteristisk for tropisk savanne (klima, plantevækst, dyreliv, mennesker og nogle bud på fremtiden) fem steder i verden. Hvert kapitel indledes med en oversigt over sammenhængende savanner i den pågældende verdensdel og går derefter over til at behandle et af de fem emner generelt. Ud over en åben og overskuelig tekst i to spalter og korte afsnit er der oplysende bokse udstyret med forskellige ikoner. Fantastiske billeder i smukt layout. Bogen henvender sig til alle interesserede, og den hører hjemme i alle bibliotekstyper. Velegnet til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne.


Geografisk orientering

Årg. 37, nr. 2 (2007)

By

By

Maja Enghave

Årg. 37, nr. 2 (2007)