Romanen, som er filmatiseret af Steven Spielberg, er skrevet af den australske forfatter T.K., født i 1935. Det er hans første bog på dansk i et forfatterskab, som både rummer børnebøger og enlang række romaner. Bogens oprindelige titel var Schindler's Ark da den udkom i 1982, senere ændret til Schindlers list med henvisning til en navneliste, som kom til at betyde redningen for over1.000 jøder. Forfatteren har valgt fiktionen for gennem romanens form og kunstgreb at fortælle den autentiske historie om den tyske fabrikant Oskar Schindler og hans enestående indsats. O.S. levedefra 1908-74, opbyggede i årene 1939-45 en succesrig fabrikation af emalievarer med leverancer til rustningsindustrien og udøvede i ly af dette sit utrolige dobbeltspil. Bogen skildrer Schindlerspersonlighed som et nuanceret hele, et selskabsmenneske, med hang til vin og kvinder, en dygtig kapitalist med trang til fed profit, men altså også som en frygtløs redningsmand for de fortabtejøder. Grusomhedernebeskrives lavmælt i en langsomt fremadskridende beretning om jøderne i Krakow, om ghettoens udslettelse og den vilkårlige vold hos nazisterne. En epilog fortæller om Schindlersliv efter krigen, præget af modløshed og ensomhed, men også af anerkendelse og hengivenhed fra jødiske kredse. En gribende bog om en heroisk indsats i en ubegribelig ondskab.