Se-, røre- og følebog for små børn fra 0-2 år med rig mulighed for at udforske sanserne og snakke om former og farver. Rigtig fin til brug i institutioner og i hjemmet.
På seks opslag kan små børns sanser stimuleres ved at se og røre ved forskellige effekter i bogen. På en hvid baggrund ses fotos af børn og legetøj, og derudover er der ting som farveklatter, finger- og håndaftryk og forskellige former, man kan røre ved. En xylofon er lavet i rillet papir, og man kan tromme med sine fingre på et glat trommeskind. Til sidst kan man få øje på sig selv i et lille spejl formet som en blomst. Til de forskellige fotos og effekter er der en tilhørende tekst, der opfordrer til aktivitet. Bogen er med tykke papsider og har formatet 23x21 cm. Bogen er først udgivet af engelske Priddy Books.
Den taktile sans stimuleres i denne flotte følebog, der også har meget at byde på for synssansen. Der er sjove motiver og effekter, som suppleres med en fin, forklarende tekst. De små opgaver virker også motiverende for at læse bogen.
Se- og følebøger findes der mange af på bibliotekerne. Nogle af dem, der minder om denne udgivelse, er fx Min rør og føl bog om farver og formerFarver og Farver, hvori der også er effekter med fingeraftrykSe- og følebøger findes der mange af på bibliotekerne. Nogle af dem, der minder om denne udgivelse, er fx Min rør og føl bog om farver og former og , hvori der også er effekter med fingeraftryk.