Books / nonfiction

SEO - chefens guide til søgemaskineoptimering


Description


Giver strategisk og ledelsesmæssigt overblik over muligheder og faldgruber ved gennemførelse af virksomhedens SEO-projekter samt konkrete værktøjer i forhold til specifikation, planlægning og gennemførelse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Nov. 2010

By

By

Jytte Bræmer

d. 29. Nov. 2010

For webmedarbejdere og kommunikationsansvarlige i såvel store som mindre virksomheder.

Man kan annoncere og dermed betale sig til en fremtrædende plads på søgemaskinernes sider, men et stærkere markedsføringsredskab er at blive rankeret så godt, at man kommer højt op i søgeresultaterne. Midlet hertil hedder SEO, Search Engine Optimization. Den lille håndbog indeholder de redskaber, man skal anvende på sin hjemmeside for at komme dertil. Det er at skrive gode tekster, der indeholder de rette ord, at anvende gode metaord, de rigtige overskrifter, søgeoptimere på alt-tekster på billeder o.m.a. Men hvad er de gode og rigtige søgeord? Er det godt kun at anvende ét meget generelt ord, eller er det bedre at anvende 2-3 ord, en frase for at blive fundet. Hvordan får du andre sider til at linke til din side, hvad skal du tage højde for, når virksomheden får ny hjemmeside. Alt det findes der en stor viden om, og det er vigtig viden for såvel kommunikationsafdeling og webansvarlige, som i den her opgave er nødt til at arbejde sammen. Bogen indeholder også advarsler om ikke at spamme, så du ryger ud i søgeresultaterne.

Samme forfatter skrev sidste år SEO - grundbog i Google søgeoptimering, som er lidt mere detaljeret, men som indholdsmæssigt næsten er identisk med denne. Desuden findes Smith: I seng med Google : sådan optimerer du sin søgeteknik, 2009.

Meget instruktiv håndbog om hvordan man optimerer virksomhedens hjemmeside, så den rangerer højt i søgemaskinernes resultater.