Fotografisk billedbog i tværformet oversat fra tysk. Den fortæller om graviditet, fødsel og spædbarnspleje, om små piger og drenge og deres udvikling til voksne, om samlejet og mulighederne for at være sammen i et stresset samfund, om familieformer og opdragelse samt om de traditionelle kønsroller og prævention. Det er mange emner til kun 32 sider, men jeg synes, det er lykkedes at behandle dem både godt, roligt og sagligt og med enkle ord. Teksten er ledsaget af fremragende fotografier, måske lige bortset fra samlejescenen, der foregår på et isbjørneskind foran mindst 4 meter stores! Når bogen har været læst op nogle gange, vil børn fra ca. 5 år kunne billedlæse den selv, og både tekst og billeder giver anledning til mange spørgsmål og yderligere samtale. For alle børnebiblioteker til de 5-10 årige og deres forældre.