Games / computergames

Shadows of the damned


Description


Shooters. Adventurespil. Den hårdtslående og -skydende Garcia Hotspur må gå gennem ild og vand for at redde sin elskede fra at gå til grunde i den dæmoniske og stærkt Quentin Tarantino-inspirerede underverden, der danner rammen om denne 3. persons shooter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. Aug. 2011

By

By

Frederik Nielsen

d. 16. Aug. 2011

Playstation 3. Shadows of the damned er en third person shooter med elementer fra survival-horror. Bag gyserspillet står nogle af hovedpersonerne i udviklingen af bl.a. "No more heroes", Resident evil og Silent hill og det mærkes tydeligt. Spillet er blodigt og voldeligt og til tider svært og det, sammen med engelsk dialog, gør at det anbefales til 15 år+. PEGI: 18 med ikoner for sprog og vold.

Garcia Hotspur dræber dæmoner og han er god til det. Så god, at en dag kidnapper Fleming, underverdens hersker, hans kæreste og Hotspur følger efter dem begge til helvedet for at befri hende. Hans hjælper, kraniet Johnson, guider ham gennem underverden, men fungerer også som våben og fakkel. Spillet byder på en god variation af djævelske modstandere og underholdende våben at udrydde dem med. Også brugen af lys og mørke i underverden fungerer rigtig godt, desværre er der også en del minispil af varierende kvalitet. Selvom at humoren gennemsyrer hele spillet, så er der også masser af uhygge og udfordring i spillet og nogle til tider frustrerende bossfights. Styringen er i stil med den nyere survival-horror genrer og kræver lidt tilvænning og låner meget fra Dead space. Grafikken er for det meste flot og lydsiden god og stemningsfuld.

Spillets game design minder meget om Resident evil 4 og Dead space-spillene, der dog foregår ude i rummet. Ingen af titlerne har den samme humor som Shadows of the damned.

Den til tider banale og vulgære humor vil ikke falde i alles smag. Men som helhed er spillet sjovt, stemningsfuldt og underholdende.


The libraries' assessment

d. 2. Sep. 2011

By

By

Knud-Henrik Bentzen

d. 2. Sep. 2011

Xbox 360. Hvis man kender filminstruktører som Quentin Tarantino og Robert Rodriguez vil man straks føle sig på hjemmebane med dette spil. Vi snakker ultra-vold, grimt sprog og både bryster, balder og lår! En sikker PEGI 15+ og den skal der ikke ændres ved i biblioteksregi.

Vi befinder os i den dæmoniserede og temmelig twistede underverden. Reelt er det klassisk eventyrplot hvor hovedpersonen skal redde sin elskede fra alverdens farer. Tilsætter man så blod, overdimensionerede våben og latrinær humor, ja så får man Shadows of the damned. På papiret en sjov ide, men de lidet velfungerende kameravinkler og ikke vanvittigt afvekslende skyderi, trækker spillet i negativ retning. Man har forsøgt at anvende lyse og mørke scenarier som våben, således at opgaveløsningen varierer alt efter hvor mørkt der er. God idé. Grafikken er såmænd også pæn, og både lydsiden og skuespillerpræstationerne lader heller ikke meget tilbage at ønske.

Der er reminiscenser til survival horror som Silent Hill og Resident evil, men Shadows of the danmed er helt sig eget alligevel, da vægten er lagt på action og humor i hvad der ellers er et traditionelt gyserunivers.

Hvis man gerne vil opleve et mix af spaghetti western, zombiefilm og Tomb Raider på sin konsol, så skal man spille Shadows of the damned. Blot skal man være indstillet på at den latrinære humor og de påklistrede referencer godt kan være svære at holde ud i længden. Det er ikke et spilhistorisk højdepunkt, men det lader heller ikke til at være hensigten.