Prisbelønnet HBO-miniserie for alle, der elsker plagede hovedpersoner, mystik, mord og masser af domestic noir.
Storby-reporter, Camille Preaker, vender ufrivilligt tilbage til barndomsbyen, Wind Gap, en lille by med 2000 indbyggere, deriblandt Camilles mor, stedfar og halvsøster. Camille besøger udelukkende byen i arbejdsøjemed; en seriemorder med en forkærlighed for teenagepiger er på spil og Camille rodes nærmest øjeblikkeligt ind i opklaringsarbejdet. Camille har ellers sit eget at se til, hun har lidt for meget med i bagagen, drikker lidt for meget, ryger lidt for meget, har et lidt for forkvaklet forhold til sex. Og så er der lige det med arrene, der dækker hendes krop, for i den velpolerede lilleby-idyl er det muligt at skære sig på alt fra roser til mennesker og skære sig, det gør hovedpersonerne både frivilligt og ufrivilligt, både fysisk og mentalt.
Tv-serien blander effektivt elementer fra krimi, gyser og domestic noir-genren med en god gang lokal tristesse, en anelse kærlighed, en masse familiedrama og en hel del landsby-ondskab. Der er langt mellem harmoni, venlighed og omsorg og kun et tyndt lag anstændighed dækker over de involveredes følelseskulde og egoisme.
Det er oplagt at se filmatiseringen af Gillian Flynns gennembrudsroman Kvinden der forsvandtBig little lies. Disc 1, episodes 1-2, der har noget af den samme dysfunktionelle domestic noir uhygge. Instruktøren Jean-Marc Vallée har også skabt miniserien Big little lies (Sæson 1)Det er oplagt at se filmatiseringen af Gillian Flynns gennembrudsroman Kvinden der forsvandt, der har noget af den samme dysfunktionelle domestic noir uhygge. Instruktøren Jean-Marc Vallée har også skabt miniserien Big little lies (Sæson 1).