Games / computergames

Shaun White Skateboarding


Description


Sportsspil. Shaun White, der ellers har været kendt for snowboarding-spil prøver nu kræfter med skateboardet. Skate rundt i den grå by New Harmony og bring farverne tilbage, mens du former dine egne ruter for at få adgang til alle områder i byen.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 3. Nov. 2010

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 3. Nov. 2010

Wii. Sportsspil. Amerikaneren Shaun White er mest kendt for sit snowboard og har lagt navn til spillet Shaun White snowboarding, 2008, som udkom til flere konsoller. Han er imidlertid også dygtig på et skateboard, og nu kommer spillet Shaun White skateboarding. Sproget er engelsk, men det kan spilles uden engelsk-kundskaber. Spillet er ét af de lettere spil i genren og kan spilles fra 8 år. Pegi på 3 er i orden.

Story mode starter med et bykort med diverse lokaliteter, hvoraf kun ét er tilgængeligt i starten. Klarer man en bane, låses en ny lokalitet op. I starten er omgivelserne grå, men når man laver tricks, farves de gradvist i hidsige kulører og med grafitti, og nogle steder dukker nye ramper og andre genstande op. Hvis man løser bestemte opgaver, optjener man nyt tøj, udstyr eller musik. Man kan spille op til 4 spillere, hvilket er sjovt og udfordrende. I Multiplayer kan man skate ned ad bakke, i gigantiske skåle eller på bane, og man dyster bl.a. om at lave de sejeste tricks, komme først i mål eller erobre bestemte områder på banen. Spillet understøtter wii balance board, hvilket ikke er afprøvet, men styringen fungerer fint ved kun at bruge wiiéns andre muligheder til at lave de ca. 80 tricks. Grafikken er enkel tegneseriestil og er i orden uden at være banebrydende.

Der er kommet rigtig mange skateboardspil til diverse konsoller, men til wii kan nævnes Skate it, 2008, som er noget sværere, men også mere realistisk mht. omgivelser og personens bevægelser.

Shaun White skateboarding er et ganske udmærket skateboardspil - også for de yngre skatere.


The libraries' assessment

d. 3. Nov. 2010

By

By

Frederik Nielsen

d. 3. Nov. 2010

PS3, Xbox 360. Shaun White har ellers være kendt for snowboarding-spil, men har nu taget springet over til skateboardet, hvilket ikke er så underligt, da det er en genre med mange ligheder. PEGI: 12 år med ikon for sprog, men målgruppen er fra 8-9 år.

Opbygningen af spillet er en typisk formular, kendt fra fx Tony Hawk's skateboard spil, hvor fokus er på at køre rundt i byen og løse forskellige opgaver. Ministeriet i byen New Harmony har fanget Shaun White, hvilket betyder at farven i byen nu er væk og alt er gråt. For at bringe farverne tilbage til byen, skal du skabe din egen skater og derefter skate rundt i byen og lære nye tricks. Tricks skaber muligheden for Flow, der kan udnyttes til at påvirke omgivelserne og befri indbyggerne fra den grå tilværelse. Optjent Flow kan også bruges til at forme dine egne veje, så du kan nå op til de områder, der ellers ikke er adgang til. Det fungerer okay, men de puzzles, hvor der skal bruges for meget Flow bliver hurtigt lidt kedeligt og den ellers gode styring er ikke altid helt god nok her. Ellers er det en sjov skateboard oplevelse med en grafik og lydside der fungerer fint. Mulighed for at spille online.

Tony Hawk var i mange år synonym med skateboardspil og Shaun White skateboarding minder meget om den serie, især fordi de begge har mere fokus på action end realismen. Skate-serien er en anden skateboard-serie i den mere realistiske stil.

Et godt bud på et nyt skateboardspil, der desværre ikke holder hele vejen, men stadig byder på god underholdning.


Game reactor

Nr. 113 (2010)

By

By

Rasmus Lund-Hansen

Nr. 113 (2010)