Games / computergames

Shining resonance refrain


Description


Rollespil. Du er den magiske kriger Yuma Irvan, som kan skifte mellem menneskeform og drageform. Deltag i strategiske kampe i eventyrverdenen Alfheim og opbyg venskaber med andre krigere. Udvidet remake af spillet, som udkom eksklusivt til PS3 i 2014 og kun i Japan.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. July 2018

By

By

Finn Christiansen

d. 3. July 2018

JRPG. Du er den magiske kriger Yuma Irvan, som kan skifte mellem menneskeform og drageform. Deltag i strategiske kampe i eventyrverdenen Alfheim og opbyg venskaber med andre krigere. For unge og voksne fans af japanske rollespil.

Dette er et remake af spillet Shining resonance, som udkom eksklusivt til PS3 i 2014 i Japan. Man kan enten spille samme plot som i originalen, eller man kan spille i Refrain mode, hvor historien følger et alternativt plot med ekstra spilbare krigere. Hovedpersonen er krigeren Yuma Irvan, som kan skifte mellem drage- og menneskeform. Spillet skifter mellem kampsekvenser i et traditionelt japansk action-baseret kampsystem og dialog-sekvenser hvor man skal opbygge venskabs-level med de andre spilbare figurer, hvilket kan resultere i en romantisk date den følgende dag. Sproget er engelsk eller japansk.

Shining-serien er meget omfattende, men ikke særlig kendt i Danmark. Knap 40 forskellige titler er udkommet siden starten i 1991, dengang på 16bit-konsollen Sega Mega Drive. De fleste af spillene har aldrig været udgivet udenfor Japan. Stilen er traditionel JRPG, hvor der er fuld knald på grafik, synthesizer-musik og teater-stemmer. Alt i alt en lækker produktion, hvor både historie og kampsystem fungerer fint. Sværhedsgraden kan magtes fra 13 år. PEGI: 12 med ikoner for vold, grimt sprog og (harmløst) seksuelt indhold.

Lignende er Final fantasy- og Kingdom hearts-serierne, som begge er velkendte i Danmark.