Short term 12

Stille og insisterende fortælles det, at det ikke er nemt at være ung. Og slet ikke, når man har en bagage fyldt med svigt og misbrug. Der er optimisme i denne lille, store film for alle med interesse for menneskelige historier i en pædagogisk ramme.

På Døgninstitution 12 kæmper Grace for at give de unge beboere, der altid befinder sig i en både mental og fysisk farezone, lidt tryghed og varme, så de kan være rustede til det kommende liv. Hun kærester med kollegaen Mason, som hun er gravid med. Men vil hun have barnet? Grace gemmer på en frygtelig hemmelighed, der igen bliver aktuel, da en ny pige anbringes på institutionen. Instruktøren Destin Cretton (f. 1978) har selv arbejdet med udsatte unge, og han lavede i denne periode en kortfilm, som danner baggrund for "Short Term 12".

Med få virkemidler fortælles historien enkelt og effektivt. Det er ingen dyr produktion, men filmen er så autentisk og varm, at end ikke de dystre temaer kan hindre at man 'feel good' efter at have set den. Anbefales.

Grace er et enzym som Mr. Keating i Døde poeters klubUng flugtSweet sixteen, og de unge på Døgninstitution 12 har potentiale, men er lige så sårbare og udsatte som Antoine Doinel i Ung flugt og Liam Sweet sixteen. Håbet deler "Short Term 12" generelt med flere film om arbejdet med ressourcesvage børn og unge, for eksempel Martin Ritts "Conrack", 1974 og John N. Smiths "Dangerous Minds", 1995Grace er et enzym som Mr. Keating i Døde poeters klub, og de unge på Døgninstitution 12 har potentiale, men er lige så sårbare og udsatte som Antoine Doinel i og Liam Sweet sixteen. Håbet deler "Short Term 12" generelt med flere film om arbejdet med ressourcesvage børn og unge, for eksempel Martin Ritts "Conrack", 1974 og John N. Smiths "Dangerous Minds", 1995Grace er et enzym som Mr. Keating i Døde poeters klub, og de unge på Døgninstitution 12 har potentiale, men er lige så sårbare og udsatte som Antoine Doinel i Ung flugt og Liam . Håbet deler "Short Term 12" generelt med flere film om arbejdet med ressourcesvage børn og unge, for eksempel Martin Ritts "Conrack", 1974 og John N. Smiths "Dangerous Minds", 1995.

Read the full assessment