To politifolk, en ghetto og voldsomme uroligheder. Der er lagt i ovnen til et hæsblæsende flugtforsøg. Voldsomt dansk actiondrama til et voksent publikum.
Der er uroligheder i en fiktiv dansk ghetto. To politifolk er i ghettoen, da urolighederne udvikler sig til noget, der minder om regulær krig. Politiet tør ikke sende flere betjente ind, så de to politifolk må selv forsøge, at komme væk. Drama møder action.
Sjældent intens og stemningsmættet dansk genrefilm. "Shorta" er både aktuel og vedkommende. Specielt den første time flirter med det mesterlige: Intenst, voldsomt, knugende og visuelt overrumplende. Både lydsiden, plottet, karaktererne, skuespillet og settingen glider ind under huden. Jægerne bliver de jagede i betonjunglen. Fremragende og heden, varmen, gør det hele mere farligt. Noget der er ved at koge over. Stærke moralske dilemmaer, fine nuancerede skildringer af mennesker, rå realisme og samfundsproblemer. Filmen taber dog lidt af pusten efter en times tid. Lidt for mange gentagelser, lidt for meget løben rundt, lidt for mange pointer der skal hamres helt på plads. Men det rykker ikke ved, at filmen både underholder og vækker til eftertanke. En modig film. Og dejligt med en dansk genrefilm der tager sig selv alvorligt.
Der er både noter af Escape from New York, Assault on Precinct 13 (Ved John Carpenter) og et utal af Los Angeles-baserede film om bander og korrupte strømereFlugt-aktion New YorkAssault on Precinct 13Der er både noter af Escape from New York, (Ved John Carpenter) og et utal af Los Angeles-baserede film om bander og korrupte strømere.