Books / fiction for children / roman

Shots


Description


18 år - 18 shots. Det er vildt cool at skulle holde sin egen fest. Uden mor og far. Hvordan skal det mon gå? De er vilde med sprut i klassen, og 18 shots er en skodleg. Signe må have hjælp.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Apr. 2020

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 23. Apr. 2020

18 år - 18 shots. Det er vildt cool, at skulle holde sin egen fest. Uden mor og far. Men hvordan skal det mon gå? Min klasse er vilde med sprut, og 18 shots er en skodleg. Let at læse for alle fra 7. klasse/14 år.

I Signes klasse har de en regel om, at man ved 18-års fødselsdagsfester skal skylle 18 shots ned. I en jegfortælling følger læseren Signe, der er ængstelig og nervøs for, hvordan festen kommer til at gå. Hun drikker ikke alkohol. Hun hader sprut, og derfor beder hun Lærke om hjælp. De forsøger at blande fake shots og aftaler en plan. Men hvor bliver Lærke af? Historien drejer sig om at drikke alkohol ved fester og om nødvendigheden af, at drikke sig stiv for at blive accepteret. Omslaget viser et foto med fokus på hvide og sorte shots.

Bogens emne giver tanker til efterretning. Kan man gå til fest og have det sjovt uden alkohol? Hvorfor skal man føle sig presset? Hvorfor giver klassen Signe grænseoverskridende fødselsdagsgaver? Bogens temaer er relevante at vende med hinanden. Historien hører til serien "Hip. 10", med lix 6. Sproget er ungt, og sætningerne er et mylder af tanker, som jegfortælleren har. Det er en velfortalt historie, hvor læseren også nervøst følger med i, hvordan det vil gå med pigernes plan.

Rus i serien "#ungletlæst" handler om lignende emner.