Sibirien : selvportræt med vinger

Mens vi venter på U-LLs sidste bind i romantrilogien fra Ålandsøerne (Leo, 1992 og Den store verden, 1993) er der her mulighed for at møde forfatteren på et nyt felt som entusiastiskfugleiagttager. Hun er en følsom og intelligent rejsende, som sammen med ligesindede overvinder forhindringer og besværligheder i barske og ugæstfri egne i det nordøstligste Sibirien. Som ganskeung rejste hun med den transsibiriske jernbane sammen med en mand, som blev hendes ungdoms store kærlighed, så stor at hun ved, at hun på sit dødsleje ikke vil græmme sig over, at nogen følelse ergået hende forbi. Det var i 1968 og først i 1989 kom hun igen, da som amatørornitolog for at studere sjældne arter i den storslåede natur. U.-L.L. er også en velforberedt iagttager, som skrivervidende og indlevet om de lokale folk og deres vilkår, om tidligere tiders rejsende og ikke mindst om skiftende tiders magthavers brug af Sibirien til deportation af kritikerne. Bogen er enskildring af en personlighed, som eråben for andres vilkår, men som til stadighed forbliver sig selv, meget personligt men aldrig privat. En dejlig bog, som alle natur- og fugleinteresserede vilkunne glæde sig over, men som også i høj grad er en bog om vilkår for etniske minoriteter i det tidligere Sovjetunionen.

Read the full assessment