Games / computergames

Sid Meier's Civilization - revolution


Description


Strategispil. Har du sans for strategi og planlægning? Her kan du afprøve dine evner i et spil om verdensherredømmet. Du starter med at vælge hvilken civilisation du vil være (16 ialt). Derefter er det op til dig og dine rågivere at beslutte, hvor i vil satse: skal det være på det kulturelle, teknologiske, økonomiske eller militære område?

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 16. Jan. 2009

By

By

Ole Bisbjerg

d. 16. Jan. 2009

Nintendo DS. Strategispil. For børn og unge 12-16 år. PEGI: 12+. På trods af DS konsollens begrænsede muligheder er Civilization revolution et både spændende og engagerende spil, som rummer mange udfordringer. Sprog: engelsk.

Siden først i 1990'erne har Sid Meiers civilization begejstret millioner af spillere. Det turbaserede strategispil har mere end de fleste andre spil formået at følge med tiden. Primært udgivet til pc, men sidste version, som vurderes her, er også udgivet på konsollerne. Gameplay er det velkendte. Spilleren starter med at vælge en civilisation, som hun skal prøve at føre til magt og dominans over alle andre folkeslag på jorden. Det kan ske på det kulturelle, teknologiske, økonomiske eller militære område. Undervejs skal spilleren træffe en lang række vigtige strategiske valg for at nå til den afgørende sejr. Der er heldigvis rådgivere, der kommer med gode ideer. Der er også kampe, men de foregår på konsollen uden indblanding. Spilleren skal derfor "kun" sørge for at vælge de rigtige tropper til slagene. Grafikken kan af indlysende grunde ikke være så god som på en pc. Men man vænner sig hurtigt til de færre detaljer.

Strategispil findes ikke i særligt stort omfang på Nintendo. Genren er mest udbredt og fungerer også bedst på pc. NDS versionen har ikke helt så mange muligheder for micro management som udgaven til pc.

Spillet er overraskende godt på NDS. Udviklerne har forstået at overføre de væsentligste ting. Samlet set er der timevis af god underholdning og udfordring foran de 2 små skærme.


The libraries' assessment

d. 1. July 2008

By

By

Ole Bisbjerg

d. 1. July 2008

Xbox 360. Strategispil. Sid Meier's Civilization har i mange år gået sin sejrsgang på pc, men har aldrig slået igennem på konsollerne. Er tiden kommet med denne udgave? Læs venligst videre for at få mit bud. Sid Meier's Civilization - revolution er et turbaseret strategispil, hvor man kan prøve at spille som forskellige civilisationer, hver især med unikke egenskaber og muligheder. Man starter med en lille landsby og ender, hvis alt går godt, måske med at være verdenshersker og videre på vej ud i rummet. For at nå så langt skal spilleren dog bruge lang tid på kampe, forhandlinger og på fornuftige strategiske valg. Det kan være at satse på kulturel udvikling, teknologi, økonomi eller på "blot" at dominere verden. En lang række af vores kendte historiske ledere står klar enten som modstandere eller som rådgivere. Afviklingen er hurtig og beslutninger bør ikke tage alt for længe. Det er et glimrende strategispil på konsollen. Der er udfordringer, intensitet og spænding til mange timer. Selv på højeste sværhedsgrad (der er 5 i alt) kommer man hurtigt i gang. Spillets flotte visuelle side er både poleret, detaljeret og nem at interagere med. Gameplay har knapt så mange aspekter og dybde, som man kender det fra pc. Det giver en anden oplevelse, som ikke nødvendigvis er dårligere. Missionerne bliver forholdsvis kortere og afsluttes indenfor et par timer. Mange spillere vil efterfølgende sandsynligvis få mere appetit på strategigenren. Og det er vel ikke så dårligt! Anbefales. For børn og unge fra 12-18 år samt voksne strategifans. Sprog: engelsk. PEGI: 12+.


Berlingske tidende

d. 21. July 2008

By

By

Hans Lauring

d. 21. July 2008