Filmen henvender sig til et blandet voksent publikum, der er til snedige og uforudsigelige dramaer, der gerne har et twist eller to med i historien.
Emily og Martin levede i sus og dus indtil Martin kom fire år i fængsel for insiderhandel. Da Martin bliver løsladt får Emily en depression, der længe har været undervejs. Hun kommer under behandling hos psykiateren Jonathan Banks, der indlemmer Emily i et forsøg med en ny type antidepressiver. Desværre giver den nye medicin fatale bivirkninger, som nogen skal tage ansvaret for. Filmens instruktør, Steven Soderbergh, vandt en Oscar for Traffic og har desuden instrueret bl.a. Contagion og Erin Brockovich. Soderbergh har næsten haft hænderne i de fleste genrer og så meget, at han gerne blander genrerne. Dermed gør han filmene uforudsigelige, fordi vi ikke er vant til en sammenblanding af vidt forskellige genrer. Filmen blev vist i de danske biografer.
Filmen kan sammenlignes med den danske film Den du frygter med Ulrich Thomsen i hovedrollen. Her tager hovedpersonen også antidepressiver, der viser sig at give slemme bivirkninger. I Contagion får man en forklaring sidst i filmen. Det gør man også i Side effects.
Steven Soderbergh har gentagne gange demonstreret, at man ikke ved, hvor man har ham. Hans films uforudsigelighed er simpelhen blevet hans stil og kendetegn. Side effects er et interessant drama, der formår at snyde publikum, så man sidder med åben mund og polypper.