Books / fiction / roman

Sidste chance


Description


Da fodboldtræneren John møder stortalentet Luka på 17 år, sker der dramatiske ting på og uden for banen. Underholdende roman med fodbolden i centrum. Alle romanlæsere kan læse med, men det er nok de sportsinteresserede, der får det største udbytte.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2022

By

By

Michael Linde Larsen

d. 30. Sep. 2022

Da fodboldtræneren John møder stortalentet Luka på 17 år, sker der dramatiske ting på og uden for banen. Underholdende roman med fodbolden i centrum. Alle romanlæsere kan læse med, men det er nok de sportsinteresserede, der får det største udbytte.

Den tidligere fodboldspiller John drømmer om fortidens bedrifter. Han bor alene som fraskilt, arbejder som vicevært og træner i fritiden U19 holdet i Glostrup. I Aalborg bor Luka, som engang spillede i AaB. Nu er han i lære som elektriker, er kæreste med Karoline og spiller bold med de små nede i gården. Men måske Luka alligevel har en fremtid inden for fodbolden, og måske John alligevel kan få succes som træner. Snart er Luka til prøvetræning i Glostrup. Men fodboldens verden er barsk, pengene store og det er ikke alle, som har lyst til, at Luka og John kommer i mål med deres drømme. Det er første gang de to forfattere og søskende Mette og Nils Finderup har skrevet en roman sammen.

En dejlig varm bog med hjertet på rette sted, som det vil være en fornøjelse at kunne give til de fodboldinteresserede. Det er en fængende og underholdende historie og man fornemmer tydeligt forfatternes viden om dansk fodbold. Derfor bærer man også over med nogle af de lidt karikerede personportrætter. En sikker litterær scoring der bringer smilet frem.

Mellemvægt af Kim Fupz Aakeson er skrevet med samme lette pen og sporten er også her omdrejningspunktet for de mandlige hovedpersoners liv.