Books / fiction for children / eventyr

Sila : et eventyr om klimaforandringer


Description


Indlandsisens Ånd beder den 9-årige Tulugaq, ravn, om at opsøge Havets Mor og standse hendes vrede over menneskenes ødslen med naturens ressourcer.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 11. Nov. 2009

By

By

Ulla Møller

d. 11. Nov. 2009

Til oplæsning for børn fra 8 år, selvlæsning fra 10 år. Bogen kan bruges til tværfaglig undervisning i natur og teknik sammen med religion. Den skal have et par ord med på vejen for at sikre den de udlån, den fortjener, for den flotte forside fortæller ikke meget om indholdet, bagsideteksten er dog ret informativ.

Både forfatter og illustrator er grønlændere og deres kærlighed til landet, dets natur og kultur lyser ud af både tekst og illustrationer. I romanen Sila formår de på en vedkommende måde, at knytte inuits mytologi og natursyn sammen med nutidige klimaproblemer. Indlandsisens Ånd beder den 9-årige Tulugaq, hvis navn betyder ravn, om at frelse naturen fra forurening og global opvarmning. Han skal opsøge Havets Mor og give hende de gaver, isbjørnen, hvalen, ørreden og andre dyr har givet ham med. For hun skal formildes, når mennesket har ødslet med naturens ressourcer. Balancen mellem realplanet og drømme- og fantasiplanet er fin, og slutningen bringer en overraskelse til både Tulugaq og læseren, for hvem er egentlig den søde Asiaq?.

Myten om Havets Mor kan læses i en mere oprindelig form i Knud Rasmussen Myter og sagn fra Grønland, 2004. Bearbejdede udgaver findes i Michele Simonsen Havets Mor og andre eventyr fra Grønland, 2006 og Kirsten Gade Sagn og eventyr fra Grønland, 1983.

En smuk fortælling, der forbinder inuits ældgamle natursyn med nutidens klimaproblemer. Med en klimakonference lige om hjørnet er bogen højaktuel, men dens tema er eviggyldigt.


Folkeskolen

Årg. 127, nr. 14 (2010)

By

By

Helle Friis Mikkelsen

Årg. 127, nr. 14 (2010)