Da Silas vender hjem fra bjergene, finder han den gamle fårehyrde Sebastian død. Bjergets folk forbereder gravlægningen, men inden den er til ende, dukker Hestekragen op. Hun bliver imidlertidhentet af byvagten, men øjner straks chancen til at drage fordel af broderens død, idet hun mener, at hun nu ejer Sebastians bjerg. Dette forsøger hun at sælge til købmand Planke med alt, hvad derfindes på det, deriblandt Plankes yngste søn Jorim. Planke gennemfører handelen på trods af en del besværligheder, og sammen med fru Planke drager han af sted for at hente sønnen hjem. Fru Plankeindser dog, at Jorim har det bedst på sine egne betingelser, og hun frigør sig fra sin mands magt og giver Jorim frihed til at leve sit eget liv. Efter Sebastians død indser beboerne på bjerget, atde må have nedskrevet deres viden, og Jorim bliver udset til denne opgave. C.B. har igen skrevet en mesterlig fortælling om det lille samfund, dets udvikling og skæbne. Alle personer fremtræderlevende ogtroværdige: de ængstelige smådrenge, de lidt forskruede og fjantede pigebørn, de stærke kvinder, de handlekraftige mænd, den magtbegærlige købmand, den underkuede købmandskone samtbifiguren graverens kone. Alle står de smukt og stærkt. Bogen er sprogligt en nydelse. Flot dramatisk forside. For alle over tolv år.