Games / computergames

Silent Hill - downpour


Description


Adventurespil. Psykologisk gyser hvor du tager rollen som straffefangen Murphy Pendleton, som underslipper fængslet under en fangetransport. Du havner i den uhyggelige og spøgelsesagtige by Silent Hill, hvorfra du ikke kan undslippe. Bekæmp de væsner du møder med våben du samler op eller erobrer, og løs forskellige små og store puzzles og quests.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 3. Apr. 2012

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 3. Apr. 2012

PS3, Xbox 360. Adventurespil i survival horror genren. Spilserien har eksisteret siden 1999 og der er også føjet en enkelt spillefilm til CV'et. Henvender sig til unge fra ca. 18 år og voksne. PEGI rating på 18 og forudsigelige ikoner for vold og grimt sprog. Spillet er på engelsk.

En fængselsbus med straffefangen Murphy Pendleton forulykker under en fangetransport i et slemt uvejr, og han ser sit snit til at undslippe. Desværre bliver han indfanget af den mareridtsagtige spøgelsesby Silent Hill, som ikke slipper ham uden kamp. Spillet er bygget op omkring løsningen af forskellige små og store puzzles og quests, og breder sig over et relativt stort geografisk område. Murphy kan undervejs opsamle og anvende forskellige våben, men generelt virker kampsystemet ikke helt opdateret, da variationsmulighederne i kampsituationerne er for primitive og begrænsede. Grafisk og lydmæssigt set er spillet flot og atmosfærefyldt, uden dog helt at være på højde med det bedste på konsollerne.

På markedet stikker Resident evil-serien frem som den måske bedste og mest populære horror-serie, medens man i den mere humor- og actionprægede afdeling bør nævne Shadows of the damned.

Spilserien har uden tvivl en trofast fanskare som også vil hænge på her, men nye spillere kan fint starte med denne udgivelse. Det hidtidige udbud af Silent Hill-spil på bibliotekerne er lidt spredt, og dette er en god lejlighed til at supplere genren med et udmærket horror-spil til de ældste unge og voksne brugere.


Game reactor

Nr. 127 (2012)

By

By

Mathias Holmberg

Nr. 127 (2012)


Gameplay

Årg. 18, nr. 5 (2012)

By

By

Jacob Herold Nielsen

Årg. 18, nr. 5 (2012)