Silkevejen er udgivet i serien Silke- og Krydderiruterne, der herudover består af den samtidigt udsendte Søvejen. Bogen beskriver de forskellige ruter og biruter gennem Kina, det centraleAsien, Persien og videre til Middelhavet og Europa samt de historiske begivenheder og krige, der har haft indflydelse på ruterne. Forfatteren lægger vægt på at vise, hvordan handelen mellem deforskellige folkeslag langs Silkevejen har været afgørende for spredning af religiøse retninger, viden, teknik og kunst. På de sidste sider er et tidsskema, en ordliste samt et udmærket register.Sproget er godt, men de mange navne, årstal og oplysninger i koncentreret form gør teksten lidt tung at læse. Bogen er flot og inspirerende sat op med gode illustrationer både i form af nutidigefotografier og gamle tegninger, malerier m.m., og på alle relevante steder er der overskuelige kort over ruterne. Forsiden, der består af et foto af en kamelkaravane og et gammelt Buddhaportræt,angiver fint indholdet iSilkevejen. Der findes ikke andre bøger direkte om dette emne for børn. Det er en flot bog, der kan bruges fra ca. 12 år.