Silmarillion adskiller sig på flere måder fra de øvrige bøger af Tolkien. Værket var oprindeligt tænkt som en helt selvstændig mytologi - en skabelsesberetning i form af konstruerede overleveringer fra de ældste tider primært om elvernes (og i mindre grad) menneskenes univers, sprog og oprindelse. Bidrag til en mytologi for og påbegyndt før de berømte beretninger om Hobitten og Ringenes herre-trilogien og påbegyndt før dem, men aldrig fuldendt af Tolkien selv. Sønnen Christopher samlede og færdiggjorde beretningerne, der blev udgivet på engelsk i 1977. Bogen består af fem selvstændige "bøger", hvor hovedberetningen "Quenta Silmarillion" er det bærende og opbygget og benævnt som en selvstændig saga om elvernes kamp mod den onde luciferfigur Morgoth og om kampen for at generobre de kraftfulde smykker, som har givet bogen dens titel. Bogen vrimler med sted- og egennavne og interne henvisninger på kryds og tværs, hvilket ikke gør den specielt tilgængelig. Men for de rigtige Tolkien-dyrkere er den selvfølgelig med dens angivelse af og nøgle til den korrekte udtale af elversproget, omfattende registre, slægtstavler og kort en uomgængelig reference til Tolkiens samlede univers.
