Books / fiction for children / roman

Silverfin


Description


Den unge Bond starter på kostskolen Eton. Under et ferieophold i Skotland forsøger han at opklare, hvad der foregår på en omhyggeligt bevogtet, mystisk borg, der ejes af våbenfabrikanten Lord Hellebore.

Reviews (3)


The libraries' assessment

2006

By

By

Torben Wilhelmsen

2006

Første bind i ny serie om James Bonds ungdom. Efter et kort uhyggeligt kapitel om en dreng, der næsten bliver ædt af et mylder af ål i en skotsk bjergsø, møder vi i det første af de 3 store afsnit, som bogen består af, unge Bond, da han starter på Eton. Her støder han bl.a. på den ondskabsfulde George Hellebore, som han har nogle sammenstød med. I andet hovedafsnit drager James på ferie hos sin tante i Skotland, og her møder han atter George og dennes uhyggelige far, der residerer på den lokale borg. På vej til Skotland er James blevet venner med proletardrengen Kelly, og de to beslutter sig for, at finde ud af, hvad der går for sig på den mystiske borg. Det viser sig, at Hellebore eksperimenterer med at skabe en race af supermennesker (vi er i 30'erne), og James undgår med nød og næppe at ende som forsøgsdyr i Hellebores menageri, inden alt løser sig til slut. Det er en meget spændende og uhyggelig krimi, der er strikket sammen. Personkarakteristikken kan sine steder virke lidt stereotyp og overfladisk, mens skildringen af bl.a. kostskolelivet på Eton er fyldt med troværdige detaljer og god lokalkolorit. Teksten er generelt velskrevet og relativt let at læse for målgruppen af krimifans fra ca. 12 år, der her får både hæsblæsende spænding og gys i rigt mål. Forfatteren har intet med Ian Fleming at gøre, men har tidligere skrevet krimier og filmmanuskripter i England.


Weekendavisen

d. 22. Dec. 2006

By

By

Katinka Bruhn

d. 22. Dec. 2006


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 1 (2007)

By

By

Michael Hammel

Årg. 60, nr. 1 (2007)