Books / fiction for children

Simon skal i nulte


Description


Billedbog. Simon skal starte i skole, og han er noget nervøs. I børnehaven hjælper de ham, og da dagen endelig kommer er Simon klar. Simon lærer både at stave og regne, og han får også mange nye venner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Apr. 2013

By

By

Henriette Olesen

d. 12. Apr. 2013

Her er en rigtig fin bog om at skulle starte i skole. Bogen egner sig perfekt til de store børn i børnehaven, der lige er på vej i skole. Den vil dog også sagtens kunne underholde lidt ældre, der vil kunne genkende sig selv i Simon.

Simon skal snart begynde i skole. I børnehaven er de ved at gøre ham skoleklar, men Simon er stadig lidt nervøs. Alt går heldigvis rigtig godt, og Simon er snart faldet godt til. Han lærer mange børn at kende, og snart kan han både skrive og regne. Dette er en rigtig god bog, da den beskriver bekymringen i børnehaven før skolestart, samtidig med den også viser, hvordan det er at gå i skole. Gotthardt beskriver rigtig fint en helt almindelig skole, hvor der er sjovt, men også nogen gange kedeligt, at være. Bogen vil være god for de børn, der selv er på vej i skole, men også yngre og ældre vil finde den underholdende. Illustrationerne i bogen passer fint til teksten, og de viser en skole fuld af liv og farver. En god historie om det allerførste år i skolen.

Bogen kan sammenlignes med Laura starter i skole som har samme handling og tilgang til skolestarten. Hvis man vil have en mere humoristisk tilgang kan man læse Tiberius tudefjæs stikker en løgn.

En skøn bog om at starte i skole, som fortæller om skolestarten på en fin og afslappet måde, som børnene sagtens kan nikke genkendende til. Denne udgivelse passer perfekt til bibliotekernes mange andre bøger om skolestart.